Om te

Te er dén drik, som bliver drukket allermest i hele verden og bliver kun overgået af almindelig vand. I denne artikel kan du læse mere om te og finde ud af hvorfor denne drik er så populær. Denne artikel besvarer mange spørgsmål omkring tesorter. Det er blandt andet: Hvor mange tetyper findes der? Hvad er forskellen?
Du kan finde meget andet info om forskellige teer og købe online. God fornøjelse.

Hvad er te?

Definition: Te er en aromatisk drik, der fremstilles ved at hælde varmt eller kogende vand over tebuskens blade. 

Hvad er te lavet af?

Te er lavet af udtræk fra teblade. Den mest udbredte te er høstet fra “Camellia Sinensis” planten.
Der findes urtete som er lavet fra forskellige planter og urteblandinger.

Te blad fra Camellia Sinensis busken
Teblad fra Camellia Sinensis busken

Teens historie kort fortalt

Teén har eksisteret i flere tusinde år og er idag blevet den mest udbredte drik i hele verdenen. Hele tehistorien startede i asien, omkring Kina og spredte sig til resten af verden. I starten blev drikken formentlig mest brugt som medicin, hvor teen i dag, mere bliver anvendt til afslapning og nydelse. Læs mere om tehistorien.

Hvilke tesorter findes der?

Der findes hovedsageligt 3 forskellige tesorter.
Én tesort med fire “ægte” tetyper og to “uægte” som er fra andre planter.

De fire ægte tetyper er fra samme plante: Camellia Sinensis planten :

  • Hvid
  • Grøn
  • Sort
  • Oolong


De to andre tesorter:

  • Rooibos teen
  • Urte- krydderte

De tetyper, som kaldes for ægte, er fra Camellia Sinensis planten. De andre tevarianter er fra andre planter.

Hvis man skal være lidt firkantet, så findes der oprindeligt kun én tebusk. Det er Camellia Sinensis planten, hvoraf alle tesorter udspringer fra. Måske burde man sige, at der faktisk kun findes en oprindelig tesort. Det er Camellia Sinensis, som stammer helt fra teens oprindelse.

De 4 “sande” tetyper:

Hvide teer

Den hvide te er i princippet den samme slags som den grønne. Den eneste forskel er, at de hvide teer bliver iltet i kortere tid end den grønne. Derved bevarer de hvide teer mange af de sunde stoffer i sig. 

Grønne teer

Grøn te er nok den mest udbredte -og kendte form for te. Det er den oprindelig te fra tidernes morgen. Den findes i utrolig mange variationer, hvor forskellen på tesmagen kan være stor. Læs mere om grøn te.

Én af de mere kendte variationer af grøn te er Matcha teen.
De grønne matcha teer, som primært kommer fra Japan, bliver brugt til mange religiøse ceremonier og forbindes ofte med buddhisme.

Matcha te adskiller sig fra andre grønne teér ved at den indeholder fint stødt pulver fra de grønne teblade. Hermed bevares alle indholdsstoffer fra tebladene. Intet bliver tabt i fremstillingsprocessen. 

Der findes en variation af grøn teer som er gul.
Det er grønne teblade som får ekstra kul tørring i bearbejdningsprocessen.

Oolong teer

Oolong har samme bearbejdningsprocess som grøn te, men herefter fortsættes processen med fermentering. Eller iltning af tebladene, kaldet en oxideringsprocces. Da, tebladene på dette tidspunkt i processen er knuste, sker der en kemiske reaktion. Det sker i løbet af meget kort tid. Oolong teen skal have kort iltning i forhold til sort. 

Sorte teer

De sorte teer bliver behandlet med samme fremstillingsproces som Oolong , men bliver fermenteret eller iltet i længere tid i den sarte process. Iltningen af tebladene bliver ved indtil bladene bliver mørke. Efter iltningen bliver teen ristet igen.

Den sorte te er meget udbredt over hele verden og findes i et utal af variationer. Der findes utrolig mange forskellige aromatiserede sorte teer. Her bliver teen tilsat aromaer fra forskellig fugter eller blomster.

Varianter af “ægte” tesorter

Den slags tedrik, som bliver produceret mest i verden, er lavet af Camellia Sinensis planten. Der findes dog andre tevarianter som har udviklet sig naturligt og formentlig har muteret gennem tiden, med udspring i Camellia Sinensis planten.

  • Der er eksempelvis “Camellia sinensis var. assamica” som har tilpasset sig de lokale jord- og vejrforhold i eksempelvis Indien.
  • “Camellia Sinensis var. japonica” er blevet dyrket i mange år af munkene i Japan.
  • “Camellia Sinensis var. rubra” fra Fujian Provinsen i Kina.


Teplanten har udviklet sig og tilpasset de lokale forhold. Der vil derfor være forskel på smagen afhængig af hvilke område teen stammer fra. Én grøn tees smag er påvirket af vejrforhold, produktionen og området. Ikke to er ens.

Smagsvariationer i vin og kaffe er afhængig af produktionsmåden, terroir (jorden)og behandlingsprocessen. Dette gør sig ligeledes gældende med te. Alle dele har en indflydelse på smagen. Derfor findes der nogle teer, som betragtes som høj kvalitet, og andre som mere almindelig kvalitet. Prisen varierer selvfølgelig også derefter.

Forskellen på hvid, grøn, oolong og sort te er bearbejdningsprocessen af teen.

De to “uægte” tesorter:

Rooibos Tea

Rooibos kommer fra busken ”Aspalatus Linearis” som vokser i SydAfrika. Rooibos betyder den røde busk.

Urtete

Urtete kan fremstilles fra mange forskellige urter, frugter og blomster. Betegnelsen urtete dækker over et stort spænd af forskellige teer. De mere almindelige urtete produceres af kamille blomster som bliver til kamillete. Der findes mange forskellige teblandinger med forskellige urter og teblade.

Andre “uægte” tetyper

De “uægte” tetyper er fremstillet med andre planter end Camellia Sinensis busken.

Det er selvfølgelig, et spørgsmål om hvad man syntes – hvad er “rigtig” te? Man kan jo også udtrække aromatiske drikke ud fra andre planter.

Generelt bliver teblade fra Camellia Sinensis busken opfattet, som den ægte te. Men mange opfatter nok én tedrik, som eksempelvis kamillete, som værende en rigtig te. Men kamillete er en urtete, lavet af udtrækket fra kamille blomster. Der er dog mange eksempler i teproduktionen, hvor urter blandes med “rigtige” teblade.

Der kan laves utrolig mange variationer ved brug af urter eller blomsterudtræk til at lave te. Rooibos er bare én af mange, men den er én, af de mere udbredte.